Jordblanding: Vi anbefaler, at der blandes jord i sphagnummen, da det giver følgende fordele: -Planterne danner et mere kompakt rodnet og udnytter derved sphagnummen bedre med lavere etableringsomkostninger til følge. -Væsentlig bedre fordeling af vandet. -Giver et bedre dræn, så overskydende vand kan sive væk, og derved mindskes svampeangreb. -Stå bedre fast i jorden (gælder særligt store sorter). Anvendelse af nedenstående jordblandinger er baserede på brug af >>Rhododendron-Haven<<'s specialgødning. Denne gødning kan sænke jordens pH og man kan derfor tillade sig at benytte en del af havejorden i blandingen:
På lang sigt er det vigtigt at anvende en lys og grovknoldet sphagnum, der har en lang levetid i jorden. Klumperne sikre en god struktur og absorberer vand og næring til senere glæde for planterne. Jo finere og jo mere mørk en sphagnum er jo ringere er den. Tekniske tal der sikre en god kvalitet:
Et tykt barklag af nåle, blade eller gammel barkflis giver god beskyttelse mod udtørring. Champignonmuld, hønse- eller hestegødning bør ikke anvendes til rhododendron, på grund af for højt pH-tal. |